Arne Møller Pedersen, f. 1931, dansk bogkonservator, udlært bogbinder 1951, bogbindermester 1960. Han blev 1956 ansat ved Landsarkivet for Sjælland mv. og kom 1979 til Rigsarkivet som chefkonservator; fra 1995 har han været chefkonservator ved Statens Arkivers konserveringscenter. Ved siden af sit erhvervsmæssige virke har han som kunstbogbinder vundet flere priser.