Arnagergrønsand

Arnagergrønsand, marin geologisk formation på Bornholm. Formationen er ca. 85 m tyk og består af løst, dårligt sorteret, glaukonitholdigt, grønt kvartssand. Nederst findes et 18-55 cm tykt konglomerat af fosfatiserede knolde fra Kridtperiodens Albien og Ældre Cenomanien (for 113-95 mio. år siden), mens sandet er fra Mellem Cenomanien (94 mio. år).

Arnagergrønsand findes i kystklinter på sydkysten af Bornholm mellem Madsegrav og Arnager samt ved Stampe Å, Læså og Muleby Å.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig