Armand de Caulaincourt, 1773-1827, fransk general, udenrigsminister og hertug af Vicenza. Caulaincourt var adelig og tjente i både den kongelige og senere den republikanske hær. Han fik diplomatiske opgaver i Konstantinopel og Sankt Petersborg. I 1804 udnævnte Napoleon ham til overstaldmester med ansvar for kejserens personlige sikkerhed, transport og post, og året efter blev han general. Han deltog i slagene ved Austerlitz, Jena og Friedland. Fra 1807-11 var Caulaincourt ambassadør ved zarhoffet, men trods hans advarsler invaderede Napoleon Rusland i 1812. Caulaincourt ledsagede kejseren på hans farefulde ridt til Paris på rekordtid. I 1813 og igen under "de hundrede dage" i 1815 var han udenrigsminister. Efter restaurationen levede Caulaincourt på sine godser, hvor han skrev sine memoirer.
Armand de Caulaincourt
Faktaboks
Armand de Caulaincourt
- Født
- 1773
- Død
- 1827
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.