Armagh

Armagh var i middelalderen hovedsæde for den irske kirke. I 400-tallet grundlagde St. Patrick, der kristnede øen, sin hovedkirke ved en højtliggende kongeborg. Før år 500 blev kirken knyttet til et kloster, der snart blev det førende i Irland.

Armagh rummede en kunstnerskole, der uddannede illuminatorer til tidens bogproduktion. Klostret var knyttet til Céli Dé-bevægelsen i 900-tallet. I 1138 blev Armagh ærkebispesæde og var efter 1182 i langvarig strid med Dublin om overhøjhed. Det moderne Armagh er sæde for både den irske kirke (anglikansk) og den romerskkatolske, hvis ærkebiskop over Irland hører hjemme dér.

Distriktet Armagh er et tidligere amt (county) i Nordirland, som afgrænses mod nord af den store sø Lough Neagh, mod syd af grænsen til republikken Irland, mod øst af floden Bann og dennes fortsættelse Newry Canal og mod vest af floden Blackwater; 1326 km². Ved den administrative omlægning i 1973 blev amtet omdannet til distriktet Armagh (676 km²), og dele overførtes til distrikterne Craigavon og Newry and Mourne.

Terrænet i den sydlige del er kuperet med Slieve Gullion (573 m) som det højeste punkt. Det frugtbare lavland mod nord er Irlands største frugtregion. Her er byerne Richhill og Loughall centre for produktion af æbler og jordbær. I 1960'erne var amtet kendt for sin store lærredsproduktion.

Op til 400-tallet var Armagh et indflydelsesrigt område i kongedømmet Ulster. Senere blev det udplyndret af angelsaksere og invaderet af danskere (841). I 1600-tallet koloniseredes området af protestantiske jordbesiddere.

• Irland