Aristoteles og Fyllis

Aristoteles og Fyllis, en middelalderlig fortælling om forstandens afmagt over for naturens drift. Fortællingen om vismanden og skøgen er et vandresagn, der sandsynligvis stammer fra Indien. I Europa blev vismanden — uden sammenhæng med historiske forhold — identificeret med Aristoteles. Blandt de ældste nedskrifter er den franske digter Henri d'Andelis fortællende digt Le lai d'Aristote (ca. 1225); i en lidt senere tysk version af fortællingen har den kvindelige hovedperson fået navnet Fyllis (Phyllis).

Filosoffen Aristoteles underviste den unge Alexander den Store, og den middelalderlige historie fortæller, at Fyllis, der var en velskabt ung kvinde, havde en forstyrrende indflydelse på elevens studier. Efter lærerens strenge formaninger genvandt Alexander dog koncentrationen, men Fyllis fandt snart råd for at hævne sig på læreren. Da Aristoteles uden for sit vindue ser den smukke Fyllis iført en gennemsigtig kjole, gribes han straks af et ustyrligt begær. Den træske kvinde stiller som betingelse for seksuelt samkvem, at Aristoteles med saddel og bidsel rider hende rundt på alle fire. Filosoffen udleveres hermed til almindelig spot og spe, og historiens pointe er, at kvindens magt overgår mandens forstand. En historie med et lignende tema er Vergil i kurven.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig