Argonne

Argonne, skovklædt og stærkt kuperet kalk- og sandstensmassiv i NØ-Frankrig; ca. 800 km2. 200-500 m højt strækker Argonne sig ca. 40 km NV-SØ på overgangen mellem landskaberne Champagne og Lorraine. Tidligere var områdets økonomi baseret på skovbrug og træindustri; nu har det stor rekreativ betydning.

Under 1. Verdenskrig efter slaget ved Marne i september 1914 udgjorde området en central del af den tysk-franske front.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig