Argentina - økonomi

Artikelstart

Argentina - økonomi, Den argentinske økonomi har efter 2. Verdenskrig været præget af en række tilbagevendende problemer: underskud på statsbudgettet, inflation og underskud på betalingsbalancen.

I 1950'erne nationaliserede peronisterne store dele af økonomien, men omstillingen var ikke rentabel, og det allerede eksisterende underskud på statsbudgettet voksede. Samtidig førtes en lempelig pengepolitik, og resultatet var stigende inflation og hyppige skift af møntenhed — fire gange fra 1970-91.

Fra 1976-81 forsøgte det daværende militærstyre at iværksætte liberaliseringer, bl.a. inden for banksystemet, men rentesatserne steg betydeligt og blev en byrde for industrien, som i forvejen led under en overvurderet valuta og en lav indenlandsk efterspørgsel.

I forbindelse med Falklandskrigen steg inflationen i 1982 til mere end 400%, og i 1985 indførte regeringen et antiinflationært økonomisk program. Hovedelementerne var pris- og lønkontrol, en ny valuta og en målsætning om ikke at lade pengeudstedelse finansiere underskuddet på statsbudgettet. Inflationen faldt mærkbart, men det lykkedes ikke at opretholde den statsfinansielle disciplin, og inflationen steg atter.

I slutningen af 1980'erne oplevede Argentina en alvorlig økonomisk krise med faldende produktion og for første gang virkelig hyperinflation. Præsident og regeringsleder Carlos Menem havde dog held til med et omfattende reformprogram at vende udviklingen. Hjørnestenene i programmet har været privatisering og liberalisering, herunder en udvidet adgang for udenlandske investeringer, kombineret med et monetært stabiliseringsprogram.

Den tidligere møntenhed austal blev i 1991 ombyttet til peso i forholdet 10.000:1. Samtidig blev pesoen bundet til dollar i forholdet 1:1. Inflationsraten er faldet meget og var ved udgangen af 1993 mindre end 10%. Den fornyede tiltro til pengenes købekraft blev begyndelsen på en periode præget af stigende økonomisk aktivitet. Renten faldt, og privatforbruget og investeringerne tiltog i styrke. Den økonomiske vækst var således i både 1991 og 1992 omkring 8%. Opsvinget medførte en kraftig forøgelse af importen, mens eksporten led under den internationale afmatning. Konsekvensen blev et betragteligt underskud på handelsbalancen, som i kombination med især store rentebetalinger til udlandet i 1992 og 1993 resulterede i et stort betalingsbalanceunderskud. Regeringen indførte i 1993 en række importbegrænsende foranstaltninger af midlertidig karakter i form af kvoter og toldsatser på en lang række varer. Foranstaltningernes varighed vil afhænge af landets evne til at styrke eksporten, som i 1992 for mere end 60% bestod af nærings- og nydelsesmidler.

I 1982 kom Argentina ud i en alvorlig gældskrise, og landet har flere gange måttet genforhandle lånebetingelserne. Gældsproblemerne kan illustreres ved, at udlandsgælden i 1992 var 41/2 gange så stor som eksportindtægterne. Succesen med at nedbringe inflationen og fastholde en stram finanspolitik har ført til, at IMF (Den Internationale Valutafond) og Verdensbanken har genoptaget støtten til landet, hvilket bl.a. letter Argentinas adgang til de internationale kapitalmarkeder. Ved årsskiftet 2001-02 kom landet i vanskeligheder, da det igen ikke kunne betale renter på den enorme udlandsgæld. Vanskelighederne indtraf på trods af, at Argentina efterhånden er en betydelig olie- og naturgasproducent. Gennem 1990'erne blev produktionen næsten fordoblet.

Danmarks udenrigshandel med Argentina er af beskedent omfang. Blandt de vigtigste danske eksportvarer findes medicinske og farmaceutiske produkter samt specialmaskiner til industrien. Danmarks import fra Argentina består altovervejende af foderstoffer.

Læs videre om sociale forhold i Argentina eller om Argentina generelt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig