Aretaios var en græsk læge, der i to mindre skrifter beskrev sygdommenes årsager, symptomer og behandling. Her omtaltes bl.a. podagra og difteri. Uden at have observeret sukkerudskillelsen i urinen gav Aretaios den første kendte beskrivelse af symptomerne ved sukkersyge (forøget vandladning, tørst og afmagring) og gav sygdommen navnet diabetes (gr. beslægtet med 'strømme igennem').