Ares

Ares, (lat. Mars), den græske gud for kampen på slagmarken, mens Zeus, Athena og andre er guder for strategi. Romerne identificerede ham med Mars. Ares er i mytologien søn af Zeus og Hera, men kun få myter omtaler ham, ligesom han kun blev dyrket enkelte steder, i Athen sammen med Enyo.

Ares skildres som rå og blodtørstig og har i modsætning til de andre olympiske guder ingen sociale eller moralske egenskaber. I Iliaden er han på trojanernes side, et træk, der tyder på, at Ares oprindelig er en ikke-græsk guddom, muligvis fra Thrakien. Under slaget ved Troja kæmpede han med den græske helt Diomedes, som han tabte til. I Odysseen er Ares Afrodites elsker, og Homer lader i en lille indlagt novelle den besvegne ægtemand Hefaistos gribe dem på fersk gerning. Ares er i nogle myter far til Afrodites børn Eros og Harmonia.

Ares fremstilles i arkaisk tid som kriger i sin bedste alder, skægget og bevæbnet fra top til tå ligesom hoplitterne på den tid. I afbildninger fra slutningen af arkaisk tid blev han gjort yngre, sådan som det også skete med andre guddomme: Skægget blev fjernet, og han vistes nøgen og uden våben. Der findes talrige billedfremstillinger med Ares og Afrodite, hans elskerinde, og med Hefaistos, Afrodites mand; Ares og Athena ses som modstandere i kampen mellem Kyknos og Herakles.

Der er bevaret flere romerske kopier af græske Ares-statuer, bl.a. Ares Borghese i Louvre i Paris og den siddende Ares Ludovisi i Museo Nazionale i Rom; de tabte originaler er fra hhv. 400- og 300-t. f.Kr. Ares/Mars optræder hyppigt, bl.a. i kærlighedsscener med Venus, i billedkunsten helt frem til 1800-t.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig