Archytas

Archytas, ca. 430-365 f.Kr., græsk matematiker fra Tarent, en betydelig statsmand og feltherre, nær ven af Platon.

Som pythagoræer bidrog Archytas til læren om hele tals forhold, specielt kvotientrækker (fx a3, a2b, ab2, b3); han definerede musikteoriens tre middeltal: det aritmetiske, geometriske og harmoniske, og han var den første, der behandlede mekanikken metodisk.

Archytas' berømteste resultat er løsningen af det deliske problem (at fordoble en given terning) ved at skære en cylinder med en kegle og en torus (en 'badering').

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig