Aqhat-digtet

Aqhat-digtet, episk digt fra Ugarit, ca. 1300-t. f.Kr. Det handler om helten Danels søn Aqhat, der får en fantastisk bue, lavet af guden for håndværk.

Gudinden Anat forlanger at få buen, men Aqhat afslår; da sværger Anat hævn og får krigeren Yatpan til at slå Aqhat ihjel. I fortvivlelse forbander Danel landet, og der udbryder tørke. Aqhats søster Pughat drager ud for at finde sin brors morder og når frem til Yatpans lejr. Her afbrydes brat; slutningen af historien er ikke fundet. På dansk kan digtet læses i F.O. Hvidberg-Hansens Kana'anæiske myter og legender, 1990.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig