Apollodoros, græsk maler, der virkede i Athen ca. 420-390 f.Kr. Han var i antikken berømt som Skiagrafos (gr. 'Skyggemaleren'), idet han blev tillagt opdagelsen af at male med lys-skygge-virkninger. Dette blev videreført af de senere hellenistiske malere, fx Zeuxis.

Apollodoros' arbejder kendes kun gennem beskrivelser i de antikke kilder, da alle hans værker er gået tabt. Blandt de beskrevne malerier er et billede af Ajax, der rammes af Zeus' lyn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig