Apollo Teatret

Apollo Teatret, københavnsk scene, der åbnedes i 1918 som afløser for Tivolivarietéen Kisten i facadebygningen tæt ved havens hovedindgang.

Repertoiret bestod af farcer, lystspil og operetter; Apollo-revyerne var en populær platform for kunstnere som Carl Alstrup, Marguerite Viby, Erika Voigt, Ludvig Brandstrup, Osvald Helmuth samt Gerda og Ulrik Neumann. Under besættelsen, i Aage Stentofts direktørtid, reagerede tyskerne mod teatrets satiriske tone med censur og påbud om lukning. I januar 1945 afbrændte danske nazister teatret, der genopstod i 1951-58 i Axelborgbygningen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig