Apollinaris, Apollinarios, ca. 310-390, biskop i Laodikæa i Syrien. Apollinaris var modstander af arianismen, men hævdede samtidig at den rationelle del af den menneskelige sjæl i den inkarnerede Kristus var erstattet af det guddommelige logos.

Denne lære om foreningen af det guddommelige og det menneskelige (se kristologi) blev fordømt på flere konciler som en fornægtelse af, at Kristus fuldt ud var menneske.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig