Apelles

Apelles, 300-t. f.Kr., græsk maler. Apelles var antikkens berømteste maler. Han var uddannet i Efesos og Sikyon og arbejdede i Makedonien, Efesos, Alexandria og på Kos.

Apelles var nyskabende. Han var en af de første græske kunstnere, der malede portrætter, især til det makedonske kongehus, samt personifikationer af begreber som Calumnia ('bagvaskelse') og Charis ('gratie') og af naturfænomener som lyn og torden.

Desuden udførte han mere traditionelle malerier af guddomme. En række af Apelles' værker blev flyttet til Rom, hvor Plinius d.æ. beskrev dem; blandt dem var Afrodite Anadyomene, som kejser Augustus lod udstille i Venustemplet på Cæsars Forum.

Apelles' billeder var malet med fire farver: Hvid, gul, rød og sort, som sammen med en selvopfunden fernis, der gav farverne et mere diffust lys, skabte en delikat farvevirkning, som samtiden beundrede.

Berømt var også hans arbejde med rumskildring og hans evner som tegner. Apelles skrev en bog om maleri og angav, at hans billeders egentlige kvalitet var gratie.

Ingen af Apelles' værker er bevaret, men de fik gennem Lukians og Plinius d.æ.s beskrivelser og citater fra Apelles' egen bog betydning for renæssancens maleri, bl.a. blev Calumnia rekonstrueret af Botticelli efter Lukians beskrivelse.