Antonius

Antonius, den hellige Antonius, d. 356, kristen eneboer. Han var født i Kome i Mellemegypten, hvor forældrene var velhavende kristne. Som 20-årig solgte han al sin ejendom for at begynde et fromt, asketisk liv i nærheden af sin hjemby; siden flyttede han ud i en klippehule i den libyske ørken, hvor han kæmpede mod Djævelens mange fristelser og dæmoniske pinsler for til sidst at slå sig ned på et ensomt bjerg på den anden side af Nilen. Her døde han, angiveligt mere end 100 år gammel. En stor discipelskare havde med tiden samlet sig omkring ham, og han blev forbillede for flere samfund af eneboere, fx i Rom, Milano og Trier. Hans liv er beskrevet af Athanasios, og der er overleveret syv breve fra Antonius.

Den hellige Antonius' fristelser er et hyppigt anvendt motiv i billedkunst og litteratur, hvor det har givet anledning til skildringer af "vellystige" fantasier. Foruden det T-formede antoniuskors afbildes han ofte med en klokke og et svin som attributter. En klokke var et af de midler, eremitterne anvendte til at skræmme Djævelen bort med; senere brugte antonitermunkene også klokken til at hænge på deres "Antoniusgrise", som de havde lov til at lade gå frit omkring og søge næring.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig