Antonio Sant'Elia

Faktaboks

Antonio Sant'Elia
født:
1888
død:
1916

Antonio Sant'Elia, 1888-1916, italiensk arkitekt. Antonio Sant'Elia studerede ved arkitektskolerne i Como, Milano og Bologna.

Han er især kendt for sine skitseforslag til det enorme Città Nuova-projekt, en utopisk metropol (1913-14). Han præsenterede byen som en omfattende organisme med aftrappede skyskrabere og med særlig fokus på transportfunktion og infrastruktur. I en ledsagende katalogtekst forkastede Sant'Elia fortiden og traditionen og hyldede den ny teknologi og fremtiden.

Antonio Sant'Elia var futurismens vigtigste arkitekt, på trods af at han ikke nåede at opføre bygninger i futurismens ånd, idet han blev dræbt i 1. Verdenskrig.

Læs mere om italiensk arkitektur.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig