Antonio Bocarro, d. 1649, portugisisk kosmograf og historiker. Bocarro blev i 1631 udnævnt til arkivar i Goa og til officiel historieskriver. Hans Decada 13 da historia da India, der først blev udgivet i 1876, dækker med et væld af detaljer, der også er af interesse for studiet af asiatiske forhold, det vidtspredte portugisisk-asiatiske imperiums historie i perioden 1612-17.