Anton von Schmerling, 1805-1893, østrigsk politiker. 1848-49 var Schmerling medlem af nationalforsamlingen i Frankfurt; han søgte at modvirke en samling af Tyskland under Preussens ledelse. I protest mod den nye enevælde i Østrig trådte han i 1851 tilbage som østrigsk justitsminister. Som statsminister 1860-65 havde han et hovedansvar for den centralistisk-liberale forfatning af 1860, som førte landet ud af enevælden og frem mod egentlige konstitutionelle forhold.