Anton Hansen var en dansk tegner. Anton Hansen var udlært maler og virkede som malermester fra 1934 til 1945. Til Ekstra Bladet leverede han i årene 1909 til 1918 udpræget politiske og sociale satiriske tegninger, siden bl.a. til Exlex og Arbeiderbladet i Norge, hvor han opholdt sig fra 1919 til 1924.
Anton Hansen var tillige medarbejder ved Simplicissimus fra 1920 til 1932 og knyttet til flere danske dagblade, bl.a. Socialdemokraten fra 1924 til 1936 og Information fra 1945 til 1948, derefter atter ved Ekstra Bladet.
Anton Hansen skildrede storbyernes proletariat med indlevelse og grafisk udtrykskraft, men han blev også værdsat for sine poetiske storbytegninger, større udsmykninger og fantasifulde bogillustrationer, bl.a. til Johannes V. Jensens Myter (1921-32) og Grimms Eventyr (1941). Hans erindringer, Drengen drømte og Ung kunstner, blev udgivet 1951 og 1954.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.