Antoine Quentin Fouquier-Tinville, 1746-1795, fransk jurist. Ved oprettelsen af Revolutionsdomstolen i marts 1793 udnævntes Fouquier-Tinville til offentlig anklager. Han var den ideelle embedsmand og medvirkede ved alle vigtige processer, sidst da han sendte Robespierre og hans venner til guillotinen. Herefter blev han selv anklaget, og efter at have ført sit eget forsvar besteg han skafottet uden anger og overbevist om at have fulgt loven.