Faktaboks

Antoine-Louis Barye
Født
1795
Død
1875

Antoine-Louis Barye, 1795-1875, fransk billedhugger. Antoine-Louis Barye er en af billedkunstens betydeligste dyreskildrere. Han fik sit gennembrud på Salonen i Paris 1831 med Tiger, der æder en gavial (Glyptoteket i København), men vandt først efter Februarrevolutionen 1848 officiel anerkendelse og løste flere store bestillingsopgaver.

Ud over naturalistiske dyrefremstillinger, ofte udført efter studier af vilde dyr i Jardin des Plantes i Paris, forsøgte han sig med antikke motiver, fx Theseus besejrer Minotauros (1841-46, Louvre, Paris).

Antoine-Louis Barye arbejdede mest i bronze, men også hans akvareller og gouacher af dyr er højt værdsat.

Læs mere om fransk billedkunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig