Antigone

Antigone. Soldater fører Antigone til kong Kreon efter begravelsen af hendes bror, Polyneikes. Græsk vasemaleri, 400-t. f.Kr.

.

Antigone er i den græske mytologi datter af kong Ødipus og Iokaste. Da hendes brødre Eteokles og Polyneikes havde dræbt hinanden i kampen om Theben, nægtede Antigone at følge kong Kreons forbud mod at begrave Polyneikes, som var angriberen. Antigone blev fængslet og begik selvmord.

Motivet er brugt dramatisk af tragediedigterne Sofokles og Euripides og i moderne tid af bl.a. Brecht og Jean Anouilh; i Anouilhs skuespil fra 1944 får Antigones ungdommelige kompromisløshed i forholdet mellem samvittigheden og samfundets love en symbolsk betydning for frihedskamp.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig