Anti Doping Danmark, ADD, selvejende institution under Kulturministeriet, oprettet 2005 i forlængelse af Lov om fremme af dopingfri idræt. Anti Doping Danmark eksisterede dog fra 2000 med status af forsøgsvirksomhed og med professor Bengt Saltin som formand.

ADD arbejder for at bekæmpe brugen af doping samt at styrke de grundlæggende værdier inden for både eliten og bredden i idrætten, herunder også i fitnesscentre.

Opgaverne inkluderer dopingkontrol, oplysning, forskning og udvikling, rådgivning og bistand samt kontakt til WADA (World Anti-Doping Agency) og andre internationale samarbejdspartnere.

2015 udgav Anti Doping Danmark en rapport, der beskrev doping inden for cykelsport. Rapporten omhandlede overvejende forhold, der var forældede i forhold til, at ADD kunne rejse sager. En helt central konklusion var, at der på ledelsesplan i cykelklubber og på cykelhold ikke blev reageret på viden om misbrug af doping. Se også doping.

Anti Doping Danmarks hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig