Anthony Collins, 1676-1729, engelsk filosof, repræsentant for deismen. Inspireret af John Locke, men i strid med Lockes religionsfilosofi, forkastede Anthony Collins i A Discourse of Free-Thinking (1713, En afhandling om fritænkning) de af kristendommens mysterier og dogmer, der ikke kan bevises ud fra fornuftsgrunde.
Ved "fritænkning" forstod Anthony Collins ikke ateisme, men en fri undersøgelse uden hensyn til hverken autoriteter eller traditioner.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.