Anthonis Mor, Anthony More, Antonio Moro, ca. 1517/1520-1576/1577, nederlandsk maler, født i Utrecht.

Anthonis Mor forenede nederlandske realismetraditioner med inspiration fra spansk og italiensk kunst, især Tizian. Han blev hofmaler i Bruxelles og rejste som en af tidens kendteste portrætmalere rundt ved hofferne i Rom, Madrid, Lissabon og London.

Anthonis Mors nyskabende portrætstil viser foruden stor plasticitet og minutiøst gengivne dragtdetaljer en indtrængende personkarakteristik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig