António de Oliveira Salazar var portugisisk premierminister og de facto-diktator fra 1932 til 1968.
Salazar afbrød et teologisk studium til fordel for et økonomisk ved universitetet i Coimbra, hvor han siden var professor fra 1918 til 1928. Han blev deputeret for det katolske parti i 1921, men opgav sit mandat efter kun én dag pga. kaotiske forhold i parlamentet.
Efter militærets magtovertagelse i 1926 blev han finansminister, men bad straks efter om sin afsked og overtog først posten, da han i 1928 havde fået de beføjelser, han fandt nødvendige. På et år lykkedes det Salazar at vende underskud til overskud, og han fik afgørende indflydelse ved også at påtage sig udenrigs-, krigs- og koloniministeriet. I 1932 blev han desuden premierminister, og i 1933 indførtes det autoritære system Estado Novo, der befordrede billedet af Salazar som fædrelandets redningsmand. Han mente, at Portugal skulle udvikles langsomt, men lod dog efterhånden industrielle programmer sætte i gang.
Hans modstand mod selvstændighed til kolonierne betød langvarig krig i Afrika og medførte regimets endeligt, dog først under hans efterfølger, Marcelo Caetano, der i 1968 afløste Salazar, som blev syg.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.