Ansbach

Ansbach, forvaltningsby i den tyske delstat Bayern, 40 km sydvest for Nürnberg; 40.300 indb. (2010). Ansbach, der fik købstadsrettigheder i 1221, ligger ved floden Fränkische Rezat og er hovedby i landskabet Mittelfranken. Byen domineres af serviceerhverv og har kun lidt industri.

Siden 1955 har der hvert andet år været arrangeret en Bachfestival, Bach-Woche Ansbach. Landsstutteriet for Bayern ligger i byen, der har et betydeligt barokslot, opført 1715-32.

Læs mere om Bayern.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig