Annisette

Faktaboks

Annisette
født:
29. august 1948

Annisette, Annisette Koppel, f. 29.8.1948, dansk sanger, gift med Thomas Koppel. Fra 1953 optrådte Annisette Hansen som stumt påhæng til storesøsteren Rudi Hansen (f. 1943) i Far til Fire-film og tv-programmer. Efter nogle børneplader i 1950'erne debuterede hun i 1965 i poprockgruppen Dandy Swingers med bl.a. Flemming Ostermann, guitar, og Jens Rugsted, bas, der i 1968 begge fulgte hende over i Savage Rose.

Annisette har fra begyndelsen hævdet sig som den mest originale stemme i dansk rock og en af de få med internationalt vingefang.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig