Faktaboks

Annika Idström
Født
12. november 1947
Død
20. september 2011

Annika Idström, 12.11.1947-20.9.2011, finsk forfatter. Annika Idström debuterede 1980 med en roman om forstadskvinder, Blå himmel, der efterfulgtes af Min far min elskede (1981, da. 1985), en voldsom og næsten surrealistisk skildring af en had—kærlighedsrelation.

Min bror Sebastian (1985, da. 1989) er en hæmningsløs, grotesk studie i narcissisme, lammede følelser og fortrængte drifter. Også romanerne Brev til Trinidad (1989, da. 1992) samt Naturlig føde (1994) behandler irrationelle adfærdsmønstre. Idströms behersket kølige tonefald og ironiske sprog strukturerer det brutale indhold.

På trods af sin finlandssvenske opvækst, valgte Anikka Idström som forfatter at skrive på finsk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig