Annie Get Your Gun

Annie Get Your Gun, amerikansk musical fra 1946 med musik og sangtekster af Irving Berlin efter et forlæg af Dorothy Fields (1905-1974) og hendes bror Herbert Fields (1897-1958).

Handlingen er baseret på en sand historie og har skarpskytten Annie Oakley som hovedperson, på Broadway 1946 og 1966 spillet af den amerikanske skuespiller og sanger Ethel Merman (1908-84). Kendte sange fra musicalen er There's No Business Like Show Business og Anything You Can Do.

En filmversion kom i 1950 med den amerikanske skuespiller og sanger Betty Hutton (1921-2007) i hovedrollen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig