Anne Marie Vessel Schlüter

Faktaboks

Anne Marie Vessel Schlüter
født:
1949

Anne Marie Vessel Schlüter, f. 1949, dansk danser, pædagog og instruktør, siden 1989 g.m. Poul Schlüter. Hun blev uddannet på Det Kongelige Teaters Balletskole og blev medlem af teatrets balletkompagni i 1965. Anne Marie Vessel Schlüter er uddannet i en typisk dansk tradition og har en sikker sans for Bournonvillestilen. Talentet spændte fra eleven i Flemming Flindts Enetime til Svanilda i Coppelia. I 2005 var hun instruktør på Det Kongelige Teaters dvd om Bournonville Skolerne.

I 2006 trak hun sig fra posten som leder af Balletskolen, hvor hun dog fortsætter som instruktør og pædagog. På skolen har hun specialiseret sig i Bournonville-iscenesættelser og undervisning i Bournonville-stilen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig