Faktaboks

Anne Knudsen
Født
7. juni 1948
Død
1. april 2022
Anne Knudsen
Anne Knudsen fotograferet i 2008, hvor hun modtog Modersmål-Prisen.
Anne Knudsen
Af /Ritzau Scanpix.

Anne Knudsen var en dansk antropolog og redaktør. Hun blev dr.phil. i 1989 på disputatsen En ø i historien. Korsika. Anne Knudsen var i årene 1982-1994 tilknyttet bl.a. Københavns Universitet og Odense Universitet. Fra 1994 til 1996 var hun kronikredaktør på Politiken og derefter tilknyttet Weekendavisen, fra 1998 til 2016 som chefredaktør og i perioden 2002 til 2016 tillige administrerende direktør.

I hyppige og stilsikre lederartikler udnyttede Anne Knudsen ofte sin antropologiske baggrund. Hun skrev bl.a. den samfundsdebatterende bog Her går det godt, send flere penge (1996) og Fanden på væggen (1997) om Amsterdamtraktaten. I 2001 kom kogebogen Rolig nu. I køkkenet med Anne Knudsen.

I 2008 modtog Anne Knudsen Modersmål-Prisen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig