Faktaboks

Anne-Marie Albiach
Født
9. august 1937
Død
4. november 2012

Anne-Marie Albiach var en fransk forfatter. Hendes digtning markerer et radikalt brud med traditionel poesi og kan sammenlignes med Arthur Rimbauds opgør med romantisk lyrik. Hos Albiach er alle gængse former og billeder forsvundet.

Albiach slog igennem med samlingen État (1971, norsk Tilstand, 1998) og blev berømt med Mezza Voce (1984, dansk 1987). I denne forlader hun ethvert forsøg på at tale om en virkelighed uden for digtene og gengive den i billeder. Denne bestræbelse deler hun med samtidige digtere som Jean Daive, Emmanuel Hocquard og Claude Royet-Journoud. Albiach betragter det skrevne ord som en faktor, der i sig selv skaber afstand til virkeligheden, et ordvæv, der hviler i sig selv. Sproget arbejder ikke længere med at digte om verden, men er sig selv i sin egen ret som stemme, musik og sang, der lægges ud i digtets vandrette linjer i en kropslig rytme, en vejrtrækning

Litteratur

  • Gleizes, Jean-Marie (1992). Anne-Marie Albiach. Paris: Seghers.
  • Højgaard Marcussen, Louise (2012). Tendenser i nutidig fransk poesi. Passage 67.
  • Magaard, Tina (1997). Corps, espace, écriture : la poésie d’Anne-Marie Albiach. København: Københavns Universitet, Romansk Institut, RIDS nr. 139.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig