Faktaboks

Anne-Cathrine Riebnitzsky
Født
1974

Anne-Cathrine Riebnitzsky, f. 1974, dansk forfatter. Anne-Cathrine Riebnitzsky er uddannet på Forfatterskolen 1998 og blev sprogofficer i russisk 2003.

Anne-Cathrine Riebnitzsky arbejdede blandt andet ved ambassaden i Moskva, inden hun 2007 blev udsendt til Afghanistan, først som soldat, siden som rådgiver for Udenrigsministeriet.

Anne-Cathrine Riebnitzsky debuterede 2010 med Kvindernes krig, der beskriver hendes udsendelser og arbejdet med de afghanske kvinder. Den stjålne vej (2012) undersøger, hvad der kan få et menneske til at sprænge sig selv i luften; om der findes gode talebanere, og om kvinderne i Afghanistan har en chance. Forbandede yngel (2013) bygger på virkelige hændelser i forfatterens eget liv, et helvede i et helt almindeligt, provinsielt og idyllisk Danmark.

Anne-Cathrine Riebnitzsky modtog BogForums Debutantpris 2012 og vandt 2013 Politikens Romankonkurrence. 2014 modtog hun De Gyldne Laurbær for romanen Forbandede yngel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig