Annapolis er hovedstaden i Maryland, USA. Den har 40.700 indbyggere, hvoraf 21% er sorte (2021). Byen rummer smukke gamle bygninger, der stammer fra byens grundlæggelse i 1600-tallet, heriblandt St. John's College fra 1696, som blev opført nær det sted, hvor nybyggerne sluttede fred med susquehannock-indianerne i 1652.

Annapolis var en vigtig havne- og fiskeriby, med fangst af østers og krabber, ved floden Severns udløb i Chesapeake Bay, men er mest kendt for det amerikanske flådeakademi, US Naval Academy, der har præget byen siden oprettelsen i 1845.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig