Faktaboks

Anna Viebrock
Født
1953

Anna Viebrock, f. 1953, tysk scenograf. Anna Viebrocks arbejder er ofte karakteriseret af indendørs rum, der placerer skuespillets personer i et trist og udsigtsløst univers som sort/hvide fotografier, der fastholder en verden, hvor tiden er sat i stå.

Forstørrede proportioner gør personerne små, ensomme og hjemløse; i Anna Viebrocks scenebilleder betyder afstanden mellem dem mere end deres indbyrdes relationer, hvorfor hun mest arbejder på store scener.

Det gælder fx Murx den Europäer! (1995) og Stunde Null (1998). Hyperrealismen i hendes 1950'er-inspirerede scenerum fik betydning for en ny dokumentarisk stil blandt scenografer sidst i 1990'erne. Siden 1990 har hun ofte arbejdet sammen med instruktøren Christoph Marthaler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig