Anna Enquist, f. 1945, hollandsk forfatter. Hun debuterede i 1991 med digtsamlingen Soldatenliederen (Soldatersange). Hendes første roman er Het meesterstuk (1994, da. Mesterværket, 1999). Anna Enquist, der arbejder som psykoanalytiker, beskriver i den indsigtsfulde psykologiske roman parforholdets problemer, men især det destruktive forhold mellem forældre og børn.