Faktaboks

Ann-Mari Max Hansen
Født
14. januar 1949

Ann-Mari Max Hansen er en dansk skuespiller; datter af Max Hansen. Ann-Mari Max Hansen debuterede i 1963 ved Axel Illum-Tournéen i titelrollen i Anne Franks dagbog.

Hendes talent rækker fra lystspillet over det alvorlige klassiske og moderne drama til musicalen, fx som Agnès i Fruentimmerskolen (Det Kongelige Teater 1970), Agnete i monologen Tigerens, harens og dragens timer (Folketeatret 1982) og Sally Bowles i Cabaret (Amagerscenen 1994).

Ann-Mari Max Hansen forener det passionerede og det nøgternt hverdagsbetonede; dette gælder også hendes filmroller i fx Vinterbørn (1978) og Elise (1985). Senere har hun været knyttet til Hippodromen, hvor hun bl.a. spillede i August Strindbergs Dødedansen (1999) og Aleksej Arbuzovs Det skete i Riga (2001).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig