Faktaboks

Anke Spoorendonk
Født
21. september 1947

Anke Spoorendonk er en sydslesvigsk politiker. Hun er født og opvokset i en dansksindet familie nær Slesvig by og blev i 1966 student fra Duborg-Skolen i Flensborg og studerede herefter historie og tysk ved Københavns Universitet (cand.mag. 1976). I 1977 blev hun adjunkt ved Duborg-Skolen.

Anke Spoorendonk blev i 1996 medlem af landdagen i Kiel for SSW (Sydslesvigsk Vælgerforening), hvor hun afløste Karl Otto Meyer.

Op til landdagsvalget i Slesvig-Holsten 2012 tilsluttede Spoorendonk og SSW sig oppositionen mod den siddende CDU-ledede regering og blev udsat for åben kritik fra de borgerlige partier i både Kiel og Berlin. I juni 2012 blev Anke Spoorendonk udnævnt til minister for justits, kultur og europæiske anliggender i den nye rød-grønne regering under ledelse af Torsten Albig (f. 1963), SPD.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig