Anheuser-Busch

Anheuser-Busch. Budweiser, der er verdens mest solgte ølmærke. På hjemmemarkedet blev den dog i 2001 overgået af den lyse øl Bud Light.

.

Anheuser-Busch, amerikansk bryggerikoncern, grdl. 1852 som et lille bryggeri i Saint Louis, Missouri. I 1860 blev det overtaget af sæbefabrikanten Eberhard Anheuser (1805-80), der sammen med sin svigersøn Adolphus Busch (1839-1913) gjorde bryggeriet til det førende i USA; begge var tyske immigranter. Ølmærket Budweiser blev introduceret i 1876.

Anheuser-Busch blev i 2008 købt af InBev; det nye firma fik navnet Anheuser-Busch InBev (AB InBev). Blandt virksomhedens 200 ølmærker er Budweiser, Corona, Leffe og Hoegaarden. Anheuser-Busch er et datterfirma under AB InBev.

Anheuser-Busch InBev havde i 2012 en omsætning på 39,8 mia. dollar, og der var 150.000 ansatte.

Anheuser-Buschs hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig