Anglo-egyptisk Sudan, Sudan i perioden 1899-1955 under det anglo-egyptiske condominium (fællesstyre), der blev indført efter den britisk-egyptiske erobring af Sudan i 1898. I praksis dominerede briterne, og fra 1924 var Egypten helt uden indflydelse. Briterne indførte gradvist et indirekte styre med deltagelse af lokale sudanesiske ledere, der i 1930'erne gik over i et mere direkte styre, idet uddannede sudanesere fik adgang til lavere poster i administrationen. Anglo-egyptisk Sudan ophørte ved Sudans uafhængighed 1.1.1956.