Angelvandfaldet, Salto del Angel, vandfald i nationalparken Canaima i SØ-Venezuela. Det er dannet på en biflod til Caroní, og med et frit fald på næsten 1000 m er det verdens højeste. Det er opkaldt efter amerikaneren Jimmy Angel, som opdagede det på en flyvning i 1933. I 1937 forulykkede Angel ved toppen; han slap dog uskadt.

Vandfaldet er en stor turistattraktion, hvor besøgende med fly og båd har mulighed for at opleve et afsidesliggende, uberørt regnskovsområde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig