Angelina Jolie

Faktaboks

Angelina Jolie
født:
4. juni 1975

Angelina Jolie til premiere i Los Angeles på action- og spionfilmen "Salt", instrueret af Philip Noyce og med Angelina Jolie i hovedrollen. På billedet ses hun sammen med sin mand, Brad Pitt. Foto fra 2010.

.

Angelina Jolie, egl. Angelina Jolie Voight, f. 4.6.1975, amerikansk skuespiller, danner par med Brad Pitt.

Angelina Jolie blev tidligt en del af Hollywoodmiljøet via sin far, skuespilleren Jon Voight, og modtog teaterundervisning, inden hun indledte en karriere som model. Herefter fik hun forskellige tv- og filmroller og brød i 1999 igennem i rollen som psykiatrisk patient i Girl, Interrupted, som hun vandt en Oscar for.

Siden har Angelina Jolie primært haft sensuelle thriller- og actionroller i bl.a. Gone in Sixty Seconds (2000, 60 sekunder), de to film baseret på computerspillet Tomb Raider, Lara Croft: Tomb Raider (2001) og Tomb Raider 2: The Cradle of Life (2003) samt Mr. & Mrs. Smith (2005), hvor hun spillede sammen med Brad Pitt, og Salt (2010).

Hun har desuden spillet med i bl.a. Oliver Stones Alexander (2004) og Changeling (2008), instrueret af Clint Eastwood. I 2007 debuterede hun som instruktør med dokumentarfilmen A Place in Time.

Angelina Jolie er stærkt involveret i velgørenhed og er bl.a. goodwillambassadør for FN's Flygtningehøjkommisariat, UNHCR. I maj 2013 vakte hun international opmærksomhed og debat ved i et åbent brev at erklære, at hun havde ladet begge sine bryster operere bort på grund af en genetisk betinget fare for kræft.

Angelina Jolie blev adlet i 2014.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig