Angelin Preljocaj, f. 1957, fransk danser og koreograf af albansk afstamning. Preljocaj studerede klassisk ballet og senere modern dance, bl.a. hos Merce Cunningham i New York. Han debuterede som koreograf i 1984 og dannede i 1986 sit eget kompagni, der siden 1996 har haft til huse i Aix-en-Provence. Som koreograf er Preljocaj original og alsidig og spænder fra en kølig distance i A nos héros (1986, vist i Danmark 1987) til et bevægende engagement i sin moderne version af Romeo og Julie fra 1990. Han trækker tråde mellem sin klassiske arv og det moderne i nye versioner af værker fra Serge Diaghilevs Ballets Russes, fx Parade og Rosendrømmen i 1993, og han har med stor succes skabt balletter for Pariseroperaen (Le parc, 1994) og for New York City Ballet (La stravaganza, 1997). Sidstnævnte indgik i Den Kongelige Ballets repertoire i 2006.
Angelin Preljocaj
Faktaboks
Angelin Preljocaj
- Født
- 1957
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.