Faktaboks

Ane Halsboe-Jørgensen
Født
4. maj 1983, Fjerritslev
Ane Halsboe-Jørgensen
Ane Halsboe-Jørgensen. Foto fra 2019.
Ane Halsboe-Jørgensen
Af /Ritzau Scanpix.

Ane Halsboe-Jørgensen er en dansk socialdemokratisk politiker; medlem af Folketinget siden 2011 og beskæftigelsesminister fra 2022. Hun var uddannelses- og forskningsminister 2019-2021 og kultur- og kirkeminister 2021-2022.

Ane Halsboe-Jørgensens uddannelse

Ane Halsboe-Jørgensen er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet 2009 og arbejdede 2009-2011 som konsulent i Landsorganisationen i Danmark, LO.

Politisk virke indtil 2019

Hun blev første gang valgt til Folketinget i Brønderslev-kredsen under Nordjyllands Storkreds den 15. september 2011 og blev fra begyndelsen medlem af den socialdemokratiske gruppeledelse og frem til 2019 medlem af Beskæftigelsesudvalget, Skatteudvalget, Udenrigsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget.

Fra 2016 var hun tillige formand for Folketingets Udenrigsudvalg samt medlem af Social- og Indenrigsudvalget.

Ministertid

Ane Halsboe-Jørgensen blev udnævnt til uddannelses- og forskningsminister i den socialdemokratiske mindretalsregering, da regeringen Mette Frederiksen tiltrådte den 27. juni 2019.

Den 16. august 2021 udnævntes hun til kultur- og kirkeminister. Hun efterfulgte Joy Mogensen, der selv havde ønsket at forlade regeringen.

Ved dannelsen af trepartiregeringen mellem Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne i december 2022 blev Ane Halsboe-Jørgensen udnævnt til beskæftigelsesminister.

Udgivelser

Sammen med Pernille Rosenkrantz-Theil udgav hun i 2018 bogen Det betaler sig at investere i mennesker: en bog om sociale investeringer, tidlig indsats, finansministeriets regnemodeller & SØM.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig