Andrzej Wajda

Andrzej Wajda, 6.3.1926-9.10.2016, polsk filminstruktør af ca. 50 film. Søn af en kavaleriofficer, som var blandt de myrdede i Katynmassakren i april 1940.

Andrzej Wajdas tidlige film udgør en trilogi om modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig: En generation (1955), der omhandler modstandsarbejet i Warszawa i 1942, De 63 dage (1957), der beskæftiger sig med opstanden i Warszawa i sommeren 1944, og hovedværket Aske og diamanter (1958), der handler om opgøret mellem de konservative og kommunistiske modstandsgrupper i selve befrielsesdagene. Sidstnævnte film betød et internationalt gennembrud for polsk film. Filmene var fortalt i en dynamisk, ekspressiv billedstil, der fortsætter i film som Aske (1965), Landskab efter slaget (1970) og det storslåede epos om den tidlige industrialiserings brutalitet, Det forjættede land (1975), efter Władysław Reymonts roman.

De samhørende Marmormanden (1977) og Jernmanden (1981) var en kontroversiel analyse af polsk politik fra stalinismens falske arbejderidyl til oprettelsen af Solidaritet og slutter med dokumentariske optagelser af Lech Wałęsa i Gdańsk.

Senere fulgte bl.a. det franskproducerede revolutionsdrama Danton (1982) og Ringen med den dobbelte Ørn (1993), der tager tråden op fra Aske og Diamanter, samt en fortsættelse af filmatiseringen af Adam Mickiewicz' epos Pan Tadeusz (1999).

I 2007 kom filmen Katyn, der skildrer Polen under og efter 2. verdenskrig samt ikke mindst det sovjetiske mord på ca. 15.000 officerer m.m. i foråret 1940. Filmen er samtidig et mindesmærke over hans afdøde far, som var blandt ofrene.

Wajda modtog en række udmærkelser for sine film såsom Guldbjørnen i Berlin, Guldpalmerne i Cannes, en Æres-Oscar, og fire af hans film var Oscar-nominerede.