Andrew W. Mellon

Faktaboks

Andrew W. Mellon
Født
1855
Død
1937

Artikelstart

Andrew W. Mellon, Andrew William Mellon, 1855-1937, amerikansk finansmand, politiker og kunstmæcen.

Andrew W. Mellon overtog i 1882 sin fars bankforretning i Pittsburgh, og den blev snart kernen i et større finans- og industrikompleks. Omkring 1920 var han en af USA's rigeste mænd.

Mellon var samtidig aktiv i politik som republikaner og var finansminister 1921-32; han gennemførte store, kapitalvenlige skattelettelser, samtidig med at USA's statsgæld, der var vokset under 1. Verdenskrig, blev sænket.

1932-33 var han ambassadør i Storbritannien. Mellon skænkede i 1937 sin særdeles kostbare kunstsamling til National Gallery of Art i Washington, D.C., hvis byggeri han også finansierede.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig