Andrew Fisher, 1862-1928, australsk politiker, født i Skotland. Fisher blev leder af det australske arbejderparti (Labor) i 1907 og var premierminister 1908-09, 1910-13 og 1914-15. Hans regeringer stod bag mange af de store lovgivningsprojekter, der grundlagde den australske velfærdsstat. I 1914 kom han til magten efter en valgkamp, hvor Labor havde forpligtet sig til australsk deltagelse på britisk side i 1. Verdenskrig uanset omkostningerne.