Faktaboks

Andreas Laskaratos
Født
1811
Død
1901

Andreas Laskaratos var en græsk forfatter og samfundsreformator. I sine værker hudflettede Laskaratos det efter hans mening bagstræberiske og degenererede samfund på fødeøen Kefalonia, fx i digtene Lixouri 1836 (1845) og i karakterskildringerne efter Theofrasts model Se hvilket menneske (1885).

Efter udgivelsen af det antiklerikale skrift Kefalonias mysterier (1856, delvis da. overs. Græske Forhold, 1868-69) var han indtil 1900 bandlyst af kirken. Han knyttede tætte forbindelser inden for den luthersk-evangeliske kirke, herunder til Danmark. I Det Kgl. Bibliotek findes hans korrespondance med teologen Theodor Hansen (1838-1914), der var hofpræst i Athen i årene 1864-1866.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig